AI-politik
En AI-politik er en virksomheds skriftlige regler for brug af AI-værktøjer på arbejdet: hvilke værktøjer der er godkendt, hvilke data der må indgå i prompts, hvordan svarene kontrolleres, og hvem man skal give besked, når noget går galt.
Hvorfor det betyder noget for virksomheder
Medarbejderne bruger AI, uanset om der findes en politik eller ej. En klar politik lader dem bruge den sikkert og giver ledelsen noget konkret at henvise til.
Politikken står stærkest, når værktøjerne håndhæver den, så den godkendte vej også er den nemme.
Eksempel
Politikken siger, at personoplysninger om klienter kun må indgå i godkendte værktøjer med behandling i Europa. IT håndhæver det ved at give medarbejderne nøgler med en Europa-regel.
Hvad det betyder for en virksomhed, der bruger AI-API'er
En AI-politik virker bedst, når hver regel svarer til en kontrol: godkendte værktøjer til single sign-on og godkendelseslister, dataregler til indstillinger for region og opbevaring, og udgifter til budgetter. Hold den så kort, at medarbejderne læser den, og opdater den, når I tilføjer et værktøj. Et konsulenthus med 150 medarbejdere skriver for eksempel en politik på to sider, der nævner tre godkendte værktøjer, forbyder personoplysninger om klienter i alle andre værktøjer og angiver, hvem man skal give besked om en fejl inden for én arbejdsdag.
Hvor begrebet er defineret: Ingen lov kræver et dokument, der hedder en AI-politik. Det nærmeste juridiske holdepunkt i EU er kravet om AI-færdigheder i AI-forordningens artikel 4, som affattet ved forordning (EU) 2026/1744: udbydere og idriftsættere træffer foranstaltninger til at støtte udviklingen af AI-færdigheder hos deres personale, og en skriftlig politik er en almindelig måde at gøre det på.
Sådan løser Standard Compute det
Vores gratis skabelon til en AI-politik dækker tolv punkter, som I kan redigere. De kontroller, den nævner, svarer til indstillinger i Standard Compute: SAML SSO, lister over godkendte udbydere og modeller, en Europa-regel, nul dataopbevaring, faste månedlige budgetter og revisionsloggen.
Spørgsmål, virksomheder stiller
- Er en AI-politik obligatorisk efter AI-forordningen?
- Forordningen kræver ikke et politikdokument ved navn. Artikel 4 kræver, at udbydere og idriftsættere træffer foranstaltninger til at støtte udviklingen af AI-færdigheder, og efter den digitale omnibus fremgår det, at forpligtelsen ikke pålægger dem at garantere et specifikt niveau af AI-færdigheder hos nogen enkeltperson. En politik sammen med uddannelse er en praktisk måde at vise de foranstaltninger på.
- Hvad skal en AI-politik dække?
- Mindst: godkendte værktøjer, hvilke data der må indgå i prompts, hvordan svar kontrolleres før brug, hvem der ejer politikken, og hvordan man rapporterer problemer. Tilføj regler for agenter og API-nøgler, hvis medarbejderne bygger deres egne værktøjer.
- Skal samarbejdsudvalget inddrages?
- Ved højrisiko-AI-systemer på arbejdspladsen skal idriftsættere, som er arbejdsgivere, efter AI-forordningens artikel 26, stk. 7, informere arbejdstagerrepræsentanter og de berørte arbejdstagere, inden systemet tages i brug. I Danmark kan reglerne om information og drøftelse i samarbejdsudvalget efter samarbejdsaftalen også gælde, så tag det op med udvalget i god tid.